I forbindelse med vores søns dåb, har jeg gået og spekuleret over hvor det egentlig stammer fra det med dåbskjolen, så jeg har researche lidt.
Oprindeligt har dåbskjolen (som de fleste jo ved) sine rødder i de gamle kristne traditioner. Dåben har været almindelig anvendt som tradition og ceremoni i Danmark siden Middelalderen og er et symbol på at barnet bliver optaget af den kristne menighed. Traditonen for netop dåbsklæder har skiftet flere gange gennem tiderne. Vi kender den hvide dåbskjole (symbolisere renselse og renhed) fra i dag, men sådan har det ikke altid været. Siden middelalderen har barnets dåbstøj været forbundet med farver og diverse pynt. Helt op til 1800 tallet kunne dåbstøjet fremstå som et helt fyrværkeri af farver samt tøjet gik fra generation til generation hvor hver især satte sit præg på kjolen med yderligere dekorationer. Det var faktisk kun i midten af 1800 tallet at det hvide dåbstøj kom til udtryk i Danmark. Dog er det jo ikke påkrævet i dåbsritualet at barnet bærer en hvis kjole, da der ingen dresscode er.
Men efter min personlige meningen synes jeg det hører sig til. Jeg synes charmen ved dåben forsvinder på en måde hvis barnet ikke bærer kjolen. Men dette er jo op til een selv og familien hvad man synes hører sig til. Som sagt er der ikke nogen dresscode i kirken.
Også i dag overgår familiens barnedåbskjole i arv fra generation til generation. Og de fleste får barnets navn og dåbsdato broderet i kjolen som symbol på at barnet er med i familieslægtens historie og døbt i denne dåbskjole. Båndet med enten blåt eller lyserødt, har også sine symboler. Det blå som jo sidder på drengens, symboliserer lykkebringende troskab og det lyserøde på pigens, symboliserer lykkebringende kærlighed.
Vi har også i familien en dåbskjole som både min bror og jeg er døbt i og vores navne er broderet heri. Kjolen er en omsyning fra min mors brudekjole, og jeg synes især det ville være sjovt at lade kjolen gå videre, så jeg krydser virkelig fingre for vores søn kan passe den (han er nået større, end hvad vi var da vi blev døbt), da det ville have stor betydning for mig at han skulle døbes i den jeg og min bror er blevet døbt i, samt være med til at videreføre denne tradition i fremtiden.
Hvorfor er det egentlig man bruger udtrykket: vi venter på storken? At det er storken der kommet med barnet?
Jeg synes det er en sød betegnelse for barnets opstanden, og tænker da også på om storken skal indgå i bordpynten. Men hvorfor bruger man dette udtryk. Det kunne jeg godt tænke mig at undersøge:)
Jeg er også vild med dåbskjole traditionen, men i vores familie er der ingen dåbs kjole, så enten skal jeg starte min egen, eller også skal jeg tage kærestens familie kjole, der har været rigtig mange i den.
SvarSlettak for historien, det er tit sådanne ting man tænker på, men man får måske ikke lige altid tjekket baggrunden for det.
er forresten vild med dine bordkort :)
Kh Sara
hov.. mente indbydelser, men designet ville være flot til bordkort.
SvarSletDu må jo gøre det du selv føler for. Men efter min mening er der noget sjæl og charme at den har været i familien :) Giver kjolen på en måde en personlighed. Det synes jeg er vild fedt.
SvarSletDet var så lidt Sara. Elsker at undre mig over ting også finde svarene, ellers kan det irriterer mig hvis jeg ikke kender svaret på det;) hehe...
Mange tak, ja, tænkte jeg også, men tror jeg er kommet frem til en ny konklusion og undlade at lave bordkort da det nok bliver for formelt.. Men skal finde at inddrage personligheden fra indbydelser i bordpynten på en måde, hvordan, ved jeg ikke helt endnu:) Det skal jeg lige spekulerer lidt mere over endnu:)