Stresset morgen...

 

  Min morgen i morgens var bare ikke go´. Den startede ud med at jeg havde haft en hård nat, med en troldeunge som ikke rigtig ville sove, så i takt med at jeg var træt og oveni jeg ikke kunne få mit morgenbad - hvilket yderst vigtig for mig, ligesom kaffedrikkeren skal have kop om morgenen for at kunne fungere, eller rygeren som skal have sin morgensmøg, sådan har jeg med mit morgenbad, så var det ikke nogen sjov morgen. RVV, besluttede sig lige for at slukke for det varme vand mellem 9-11, virkelig flot, så mor her skulle lige til gå ind under bruseren og blev mødt af iskoldt vand, puha.. Kan da virkelig være med til at ødelægge min dag. Jeg kunne selvfølgelig have ventet, men er rutinepræget menneske (ligeledes er vores søn - er kun dejligt), så det skulle helst klares enden kl 10. Så måtte bide "smerten" i mig og få et par sek. skyld med vand, et bad skulle jeg have ligemeget hvad, så stædig er jeg. Men sjovt var det sku' ikke:S
Da det så var overstået og jeg kunne fortsætte med dagen, troede jeg. Blev jeg mødt af min dejlige kat, Tiger som havde givet mig en lille overraskelske på gulvet, og vi snakker ikke bare om lidt, og hun som er så renlig, så ved virkelig ikke hvad der går af hende, håber ikke hun er syg:( Hun betyder såmeget for mig, anskaffede mig hende i tiderens morgen i forbindelse med at manden skulle udsendes. Hun har været en stor trøst for mig, og hjulpet mig til ikke at føle mig så ensom da han var bortrejst i 6 mdr - hvilket har været noget af det hårdest i mit liv, så det desværre endte i en indlæggelse, var så ude af mig selv og jeg som er så meget inde i den verden og virkelig følte jeg havde accepteret at han skulle afsted, men min krop viste desværre noget andet. Men heldigvis virker hun til at være sig selv senere i dag, så det er godt, for ved ikke hvad jeg skulle gøre hvis jeg mistede hende. Utroligt hvad dyr kan gøre for os mennesker.
Det er helt vildt imponerende hvad dyr kan mærke på een hvis der sker noget. Da jeg om søndagen (fødte om mandagen - 2 uger for tidlig forventet termin), kunne hun mærke på mig at der var noget galt, fulgte mig nærmest over alt hvorind jeg gik og dette gør hun ikke på samme måde normalt. Så jeg tror virkelig på at hun kunne på en eller anden måde mærke at så var det snart at der skulle ske noget.
  Jeg har været rimelig nervøs for hvordan hun ville reagere da vi kom hjem fra hospitalet med en lille ny, og i starten var hun sur på mig og undgik mig, så tror virkelig der har været noget jaloux tilstede. For normalt får hun al opmærksomhed, men hun måtte pludselig indstille sig på at det aldrig blev det samme igen, heldigvis efter et par ugers tid, hvor vi er kommet ind i en fast rutine, går det meget bedre. Hun er begyndt at ligge ved hans vugge, eller ved puslebordet og passer/vogter over ham. Virkelig sødt at se og varmer ens hjerte. Hun reagerer endda, hvis han ligger og sover til middag og begynder at græde, kommer hun styrtende hen til mig og vil "fortælle" at der er noget galt ved at miauwe - hvilket hun normalt ikke gør, heller ikke når hun vil ud (hun sidder bare pænt ved døren indtil vi lukker hende ud, eller kommer ind i stuen og kigger på mig at nu skal hun altså ud), meget velopdragen kat, vil jeg sige:) Så er kun fantastisk at jeg ikke behøver at skille mig af med hende.

Gammelt billede af mit tigerdyr, hun var rigtig tiny da jeg fik hende - hendes mor havde efterlagt hende efter fødselen, så jeg har taget mig af hende ligesiden :) 

  Jeg synes det er helt vildt som tiden den går. På mandag er det 2 mdr siden vores lille Oliver kom til verden, sindsygt at tænke på at jeg lå på hospitalet for 8 uger siden og at jeg havde mave!! (Den er der lidt af endnu - dog kan man ikke se jeg har været gravid, men arbejder hårdt på at den skal væk, så jeg kan få min flade mave igen;)
  Den lille troldeunge vokser og vokser. Vi har måttet tage str 62 til brug efterhånden, da str 50 self er absolut for lille og han er ved at vokse ud af str. 56. Den lille Prut kunne næsten kun passe/udfylde str 50 efter fødslen (sundhedsplejesken var bekymret da han ikke var på hans kurve) han var bare så lille. Men man må sige han er kommet rigtig godt efter det og ligner sin far mere og mere. Det er virkelig med at nyde hvert øjeblik, for til sidst er han 18 år og flyver for reden;)

Det første lægebesøg...

  I dag har vi været på det første lægebesøg med lillemanden og det gik bare rigtig super. Han er bare sund og rask og alt er som det skal være. Dog er han stadig meget lille i forhold til dem på hans "alder", men sådan er det, han var jo heller ikke så store da han blev født. For at får jo det han skal have at spise, jeg har endda måttet gå over til at få hjælp af erstatning da jeg simpelthen ikke har nok til ham i mig. Desværre er han blevet lidt for glad for flasken, i stedet for amning, og det gør mig lidt ondt, men kan da godt se det fra hans side af, her behøver han ikke arbejde så meget for at få mad som han jo gør ved amningen, men jeg synes stadig det gør ondt, da mit største ønske var at amme ham hele vejen igennem, da det var en stor frygt fra min side af at jeg ikke ville være i stand til det pga min mor samt min mormor heller ikke kunne. Så det må jeg indrømme det er jeg lidt ked af. Men må bare indse at sådan er det jo, og han vokser som han skal. Og det er jo det vigtigste.

 

Hvor tiden dog flyver...

  Synes godt nok tiden går stærkt og jeg kan ikke rigtig føle med:S Kan godt mærke at "Juleskibet" snart står ved døren. Jeg synes jeg er ved at blive stresset med de ting jeg skal nå at lave. Er jo svært med en lille ny at nå det store. Og i takt med at  han begynder have mange vågnetimer i dagtimerne og ufattelig mor-glad, har jeg min faste plads i sofaen med ham i armene, det får jeg dog ikke lavet meget af ved at sidde der. Men sådan er det, synes bare det er lidt hårdt engang imellem når jeg også gerne vil producere lidt og nærmest kan høre min symaskine kalder på mig, heldigvis kan jeg gøre det lidt når han sover, ofte bliver jeg bare også selv nødt til at hvile hvis natten har været hård, men manden er god til at tage over når han får fri fra arbejde. Dog skal han  på mange øvelser, så oplever lidt at være alenemor for tiden og produktionen er gået lidt i stå. Men udover det er jeg utrolig glad for min/vores guldklump, men er nok som mange chokeret over hvordan ens liv pludselig vender 180 grader.

Barnedåbs sysler

Så fik jeg invitationerne færdige og nu er de klare til at blive sendt:) Jeg synes selv resultatet er blevet super fint. Nu mangler jeg bare resten til bordet; bordkort og pynt:)

Barnedåben nærmere sig...

  Så er jeg gået igang herhjemme med at planlægge den store dag. Vores søns barnedåb. Det var egentlig meningen at jeg skal skulle stå for alt, madlavning osv for at spare lidt penge. Men jeg har hurtig fundet ud at det ikke kan betale sig, da jeg ikke har tid og overskud til det. Så det er endt med at bestille lokale og mad udefra, og det var faktisk ikke så slemt som jeg troede.. 145 kr pr kuvert med drikke inkl. det er da ikke så slemt, vel? Også tanken om at jeg skulle lave mad til 40 mennesker var lidt overvældende, godt nok har jeg en fantastisk familie som ville mere end gerne hjælpe mig, men vi kom frem til med de udgifter der ville være på indkøb af madvarer samt drikkelse + den tid der ville blive brugt på at lave det, ville ikke kunne betale sig med den pris vi kunne på det sted. Så sådan bliver det:) Så det eneste jeg skal tage mig af, er invitationer og bordpynt, det kan jeg lige klare:)
  Jeg synes det er sindsygt at tænke på at fra mandag af, bliver vores lille guldklump en mdr, tiden går bare sindsyg stærkt.. Men er nu dejligt at være forældre, vi har aldrig været så lykkelige og det har fået os meget tættere sammen som familie. Nu mangler vi bare finde vores drømmehus og hund:) Så skulle det hele være der:)

Hverdagen begynder igen...

  Nu er min mands barsel ved at være ovre, og han skal til at begynde på job igen. Det bliver rigtig hårdt når man også har lillemanden, for manden har været rigtig dejlig at tage ham om morgenen, når han har fået mad der ved en 6 tiden og jeg har kunnet få lov til at sove et par timer mere. Men en almindelig hverdag skal vi nok også kunne klare:) Dog ulempen ved mandens job er at han er soldat, så han får så sendt fri, men til gengæld har en masse dejlig ferie:)
  Tænker også på hvornår kroppen egentlig er i stand til at jeg kan så småt begynde at træne igen? Den har været temmelig øm, mærkelig nok;) så hvornår kan man begynde at optage ens træning igen? Vil gerne lige af med de sidste kilo, så kroppen kan vende tilbage. Må da også sige det har været noget af en omvending at blive gravid, fra at træne 4-5 gange om ugen til ingenting. Synes det har været hårdt, så bliver dejligt at begynde igen.

Fantastisk følelse

  Hvor er det dog en fantastisk følelse at være mor. Min lille dreng gør mig så lykkelig. Han er så skøn.

Hele ugen har der været besøg af familien der gerne vil se lillemanden, dejligt med familie, og de er så søde at medbringe mad og gaver til vores dreng. Er nu skønt:) Men bliver nu også dejligt at der kommer lidt ro på med alle de mennesker som har været forbi, kan godt mærke på lillemanden at han trænger til bare at være os selv nu. Men tænk der allerede er gået en uge, og han er uge gammel. Tiden går stærkt, og mandens barsel er snart slut og vi kommer ind i almindelig hverdag igen, bliver spændende med nætterne. Men indtil videre går det faktisk rigtig godt, jeg skal kun op to gange om natten for at amme om, ellers sover han hele natten:) Dejligt han har så godt et sovehjerte;)

Så kom min lille prins til verden...

Min lille Oliver med mælkeskæg;)

 I mandags kom min skønne dreng til verden. Efter vandet gik kl 5 om morgenen, gik det pludselig stærkt. Vi var ude på hospitalet kl halv 8 og jeg havde slemme veer hvor pauserne imellem den næste vee blev kortere og kortere. Der blev snak om jeg enten skulle have den der ephidoral sprøjte, eller kejsersnit, men det blev det ikke til, da jeg ved en et-halv totiden, begyndte at få pressveer, også gik det stærkt, og lillemanden kom til verden kl 14.14, vejede 2884g og 50 lang. Så han er en bitte een. Men hvor er jeg dog lykkelig, han er så fantastisk.

  Jordmoderen var så imponerede at jeg tog hele forløbet så roligt, og sagde at jeg havde meget styr på min vejrtrækning. Men selvfølgelig var det hårdt men har i hvert fald ikke afskrækket mig til at få flere børn:) Dog synes jeg stadig at det er svært at forstå han er min. Og det med han har ligget inde i min mave i 9 mdr og pludselig er kommet til verden, er svært at forstå. 

  Siden vi kom hjem i tirsdags, har vores hjem været fyldt med familie der er kommet og hilst på, kan godt mærke på mig selv, at det bliver dejligt når de "sidste" har været her på søndag. Trænger til at være mig selv sammen med min lille familie, så man også kan slappe mere af:)