Min morgen i morgens var bare ikke go´. Den startede ud med at jeg havde haft en hård nat, med en troldeunge som ikke rigtig ville sove, så i takt med at jeg var træt og oveni jeg ikke kunne få mit morgenbad - hvilket yderst vigtig for mig, ligesom kaffedrikkeren skal have kop om morgenen for at kunne fungere, eller rygeren som skal have sin morgensmøg, sådan har jeg med mit morgenbad, så var det ikke nogen sjov morgen. RVV, besluttede sig lige for at slukke for det varme vand mellem 9-11, virkelig flot, så mor her skulle lige til gå ind under bruseren og blev mødt af iskoldt vand, puha.. Kan da virkelig være med til at ødelægge min dag. Jeg kunne selvfølgelig have ventet, men er rutinepræget menneske (ligeledes er vores søn - er kun dejligt), så det skulle helst klares enden kl 10. Så måtte bide "smerten" i mig og få et par sek. skyld med vand, et bad skulle jeg have ligemeget hvad, så stædig er jeg. Men sjovt var det sku' ikke:S
Da det så var overstået og jeg kunne fortsætte med dagen, troede jeg. Blev jeg mødt af min dejlige kat, Tiger som havde givet mig en lille overraskelske på gulvet, og vi snakker ikke bare om lidt, og hun som er så renlig, så ved virkelig ikke hvad der går af hende, håber ikke hun er syg:( Hun betyder såmeget for mig, anskaffede mig hende i tiderens morgen i forbindelse med at manden skulle udsendes. Hun har været en stor trøst for mig, og hjulpet mig til ikke at føle mig så ensom da han var bortrejst i 6 mdr - hvilket har været noget af det hårdest i mit liv, så det desværre endte i en indlæggelse, var så ude af mig selv og jeg som er så meget inde i den verden og virkelig følte jeg havde accepteret at han skulle afsted, men min krop viste desværre noget andet. Men heldigvis virker hun til at være sig selv senere i dag, så det er godt, for ved ikke hvad jeg skulle gøre hvis jeg mistede hende. Utroligt hvad dyr kan gøre for os mennesker.
Det er helt vildt imponerende hvad dyr kan mærke på een hvis der sker noget. Da jeg om søndagen (fødte om mandagen - 2 uger for tidlig forventet termin), kunne hun mærke på mig at der var noget galt, fulgte mig nærmest over alt hvorind jeg gik og dette gør hun ikke på samme måde normalt. Så jeg tror virkelig på at hun kunne på en eller anden måde mærke at så var det snart at der skulle ske noget.
Jeg har været rimelig nervøs for hvordan hun ville reagere da vi kom hjem fra hospitalet med en lille ny, og i starten var hun sur på mig og undgik mig, så tror virkelig der har været noget jaloux tilstede. For normalt får hun al opmærksomhed, men hun måtte pludselig indstille sig på at det aldrig blev det samme igen, heldigvis efter et par ugers tid, hvor vi er kommet ind i en fast rutine, går det meget bedre. Hun er begyndt at ligge ved hans vugge, eller ved puslebordet og passer/vogter over ham. Virkelig sødt at se og varmer ens hjerte. Hun reagerer endda, hvis han ligger og sover til middag og begynder at græde, kommer hun styrtende hen til mig og vil "fortælle" at der er noget galt ved at miauwe - hvilket hun normalt ikke gør, heller ikke når hun vil ud (hun sidder bare pænt ved døren indtil vi lukker hende ud, eller kommer ind i stuen og kigger på mig at nu skal hun altså ud), meget velopdragen kat, vil jeg sige:) Så er kun fantastisk at jeg ikke behøver at skille mig af med hende.
 |
| Gammelt billede af mit tigerdyr, hun var rigtig tiny da jeg fik hende - hendes mor havde efterlagt hende efter fødselen, så jeg har taget mig af hende ligesiden :) |
Jeg synes det er helt vildt som tiden den går. På mandag er det 2 mdr siden vores lille Oliver kom til verden, sindsygt at tænke på at jeg lå på hospitalet for 8 uger siden og at jeg havde mave!! (Den er der lidt af endnu - dog kan man ikke se jeg har været gravid, men arbejder hårdt på at den skal væk, så jeg kan få min flade mave igen;)
Den lille troldeunge vokser og vokser. Vi har måttet tage str 62 til brug efterhånden, da str 50 self er absolut for lille og han er ved at vokse ud af str. 56. Den lille Prut kunne næsten kun passe/udfylde str 50 efter fødslen (sundhedsplejesken var bekymret da han ikke var på hans kurve) han var bare så lille. Men man må sige han er kommet rigtig godt efter det og ligner sin far mere og mere. Det er virkelig med at nyde hvert øjeblik, for til sidst er han 18 år og flyver for reden;)
Sikke en dejlig "troldeunge" og wauw en skøn dragt :)
SvarSletSikke en dag du har haft søde - og jeg kender kun alt for godt det med at elske sin kat ud over alle grænser - Jeg ELSKER min Pels, og da hun for nogle uger siden kom haltende hjem med hul i benet (og manden mente det var sket) brød jeg helt sammen, tudede og tudede, og da jeg skulle i seng og Pelsen sov på min dyne, valgte jeg at løft katten på dynen ned på en madras på gulvet (hun skulle da ikke ligge dårligt vel?) jeg fik så mandens dyne, og han fik et tæppe fra stuen (han synes jo også det var synd, når det kom til stykket)... hun klarede den jo heldigvis, og er så glad for det ;)
SvarSletHer er der også faste rutiner, og jeg HADER når planlagte ting går i vasken - temmelig svært at være gift med den mest impulsive surfer der kan opdrives, skal jeg hilse og sige....
Og hvor er det bare en skøn unge du har, nyd ham alt det du kan - og de dage hvor tingene går skævt, så sæt dig og kig på dit lille vidunder, og nyd ham lidt ekstra den dag - det har reddet mange dage her - de dage det går helt skævt, siger jeg F... det og så leger vi den halve dag i nattøj og det hele flyder når manden kommer hjem, men hvad gør det, når bare de små øjesten har det jublende?
Hej Peppe:)
SvarSletDen er bare fantastisk, elsker bare de ugler;)
Årh, begynder næsten at græde, kan virkelig ikke klare når dyr kommer til skade. De skal have det bedste, sådan har jeg det virkelig også. Hvis man kan gøre det bedste for dem, skal de også have det:) Også må folk synes man er tosset og tænke det er bare dyr, for nej det er ikke bare dyr, de er ens "børn":)
SvarSletHehe ja også jeg. Er en som skriver alt ned hvad jeg skal nå den pågældende dag. En masse struktur er vigtigt. Og går mig virkelig på nerverne hvis jeg ikke kan nå det hele (sker jo desværre ofte med en lille troldeunge). Og jeg er sammen med en soldat, så kender det med impulsivitet;) "Skat, jeg går lige i skoven! øhh nå tænker jeg bare, hvad så med det ene eller andet der skal gøres.. Kan være lidt stressende sommetider;P Men han skal jo også have lov til at "lege" ligeså vel jeg får lov til at sidde foran symaskinen et par timer:)
Ja, du har så sandelig ret, er også det jeg ender med at gøre i sidste øjeblik, for han er virkelig et lille vidunder, tænk at vi virkelig har "lavet" ham;) hehe.. Stadig meget svært at forstå han har ligget inde i min mave i 9 mdr og han er min:)
De dage, har jeg også haft nogle af, men sådan er det jo, må bare tage en ting af gangen, selvom det er svært med min perfektionisme;P